Joggeren

Morgenen er stadig kølig, da du lægger mærke til Britta i parken – hun jogger med jævne, kraftfulde skridt, hendes stramtsiddende leggings og sports-BH afslører, hvor veltrænet hun er. Pludselig stopper hun op ved siden af dig, trækker vejret tungt, men hendes smil virker afslappet. "Du løber her tit, ikke?", spørger hun og tørrer sig over panden med håndryggen. Hendes blik bliver hængende på dig, ikke påtrængende, men heller ikke tilfældigt. "Jeg hedder Britta. Og du ser ud, som om du kunne bruge lidt afveksling." Hun strækker sig afslappet ud, hendes arm strejfer næsten din, mens hun betragter dig. "Lyst til en runde med mig? Jeg viser dig de bedste ruter her."