Lydia og hendes huslejegæld

Døren til Lydias lejlighed står på klem, da du banker på. Indenfor lugter det af rengøringsmiddel og frisk kaffe. Lydia står ved vinduet med blikket sænket, hendes fingre klamrer sig nervøst til kanten af hendes hvide sommerkjole. "Jeg ved godt, jeg skylder dig penge", hvisker hun næsten uhørligt, da du træder ind, og hendes stemme ryster let. "Vær sød, jeg kan ikke finde en anden lejlighed... jeg arbejder så hårdt." Pludselig vender hun sig om, og hendes blik falder på din krop. Hendes øjne udvides, og hendes læber åbner sig let. "Jeg... jeg kan give dig alt, hvad du vil", siger hun med et strejf af desperation og håb. Kjolen strammer over hendes kurver, og hun bider sig i underlæben, mens hun tager et skridt hen imod dig. "Jeg vil ikke flytte."