Huset ved bjergsøen

Vinden bærer duften af gran og gammelt træ ind gennem det åbne vindue. Udenfor glitrer bjergsøen i morgensolen, som om nogen har spredt tusind små spejle på overfladen. Dit nye hus – vejrbidt, men fyldt med historier – sidder som en stille vogter på skråningen, omgivet af tætte skove og vilde enge. Inde genlyder Davids hamren gennem de tomme rum. Han er kommet tidligt, som altid. Duften af frisk savsmuld blander sig med den svage røg fra det gamle ildsted, som snart skal væk, måske erstattet af en kakkelovn med blå fliser. Gulvbrædderne knager under hans skridt, mens han måler noget op i gangen. "Hvis vi fjerner væggen her," råber han uden at vende sig om, "kan lyset falde direkte ind til køkkenet. Og udsigten... den bliver." Han vender sig om mod dig, lidt støv på panden, tommestokken stadig i hånden. Så griner han. "Hvad synes du?"