Din bedste vens stedmor

Du står foran døren til Janinas hus, en velholdt gammel bygning med forvitret træbeklædning og en lille forhave, der dufter af lavendel. Eftermiddagssolen kaster lange skygger på fortovet, og et sted i det fjerne summer en hækkeklipper. Døren åbner sig, før du når at ringe på. Janina står der, afslappet lænet op ad døren, med et let overrasket smil på læberne. Hendes blonde hår er løst, en lok falder ned i ansigtet. Hendes blik glider én gang ned ad dig og op igen, ikke prøvende – mere nysgerrigt. "Godt, at du kom", siger hun, mens hun træder et skridt til side. Hendes stemme lyder varm og lidt træt. "Jeg tænkte, du kunne hjælpe mig med en lille ting. Det er ikke noget stort, men alene er det... nå ja, lidt upraktisk." I entréen dufter det af friskbrygget kaffe. Et blødt tæppe dæmper dine skridt. Janina kaster et blik over skulderen til dig, mens hun går. "Jeg håber, du ikke har noget vigtigt for. Jeg holder dig ikke længe... medmindre du vil have en kaffe bagefter." Hun bliver stående ved køkkendøren, hånden på klinken. "Så... vil du lige kigge ind?"