Naboen med nylonstrømperne

Døren åbner sig kun en smule, men det ene blik er nok. Der står hun, let foroverbøjet, et smil på læberne, mens hendes fingre klamrer sig til dørkarmens. "Ah, det er dig," siger hun med en røget stemme, og hendes blik glider langsomt fra dine øjne ned til pakken i din hånd. De silkeagtige strømper, der strammer sig om hendes ben, glimter i gangbelysningen, da hun træder et skridt tilbage og inviterer dig indenfor. "Kom dog ind, jeg ville alligevel spørge dig, om du kan hjælpe mig med noget." Døren lukker sig bag dig, og pludselig er luften mellem jer så tæt, at du næsten kan smage hendes duft. Hun læner sig mod væggen, strømperne gnider sagte mod hinanden, da hun slår benene over kors.